top of page

Vinterprogrammet genoptaget

  • Forfatters billede: Michael Krarup Nielsen
    Michael Krarup Nielsen
  • 23. dec. 2022
  • 1 min læsning

Opdateret: 27. jan. 2023

23. december. Mildt og tørt vintervejr. Jorden er atter god at arbejde i, så jeg har genoptaget jordarbejdet. Nu er jeg nået til at genoprette murstenene omkring blåbærbedet. Græsset omring bedet, hvor der også vokser tyttebær og tranebær, skubber til murstenene, så de vælter ind i bedet, og murstenene er også ved at synke ned under græsoverfladen. Blåbærbedet er omkring femten meter i omkreds. Uden at anstrenge mig kan jeg nå omkring en fjerdedel på en dag. Jeg spænder en murersnor ud, graver mursten og overskydende græs op og sætter murstenene på plads igen efter murersnoren. Alt sammen lige ud af landevejen. Græsset, der er i overskud, smider jeg ind i køkkenhaven i en bunke, jeg senere vil grave ned. Måske skal der også fyldes efter med mere spagnum i blåbærbedet til sidst.

Genopretning af mursten omkring bedet

Comments


bottom of page