29. november. Vinteren er sat ind. For en uge siden fik vi et par dage med en smule frost og sne; nu er det mildere igen og ganske tørt for årstiden.
Så længe jorden ikke er frossen eller alt for mudret, er vinteren den bedste tid til det tunge jordarbejde. Dels fordi der er ro fra resten af havearbejdet, og ikke mindst fordi man får varmen af det!
Jeg har gået og tumlet med idéer til en større omlægning af havens bede, men er ikke kommet frem en løsning, som jeg er tilfreds med. Så jeg beholder den nuværende haveplan mindst et år mere, som det ser ud nu.
Men der er stadig en del at tage fat på. Både sneglehegnet ind til køkkenhaven og murstenskanten til blåbærbedet står temmelig skævt efterhånden.
I dag begyndte jeg på at genoprette sneglehegnet. Det består af sektioner af én meter lange ombukkede plader af stål og afgrænser et rektangel på omkring fire en halv gange syv meter.
Hegnet blev indkøbt og monteret for over seks år siden. På trods af, at det angiveligt er galvaniseret stål, er den del af pladerne, der har siddet under jordoverfladen, angrebet af rust. Nogle plader er gennemtæret enkelte steder allernederst, men forhåbentlig holder det hele et år eller to mere. Til den tid kan det også være, at jeg er blevet klar med en ny haveplan.
Jeg kan genoprette én af hegnets fire sider på et par timer. Først graver jeg pladerne fri af jorden og gør dem rene for den jord, der hænger ved, og jeg banker det værste rust af. Siden graver jeg en smal rende og sætter pladerne på plads i den, så de står helt lige igen. Endelig fylder jeg forsigtigt jord omkring, og tramper jorden fast især ved samlingerne, så der ikke er åbninger, som sneglene kan snige sig igennem.
Årstidens øvrige gøremål er til at overskue. Jeg klipper stadig enkelte stauder ned, efterhånden som toppene visner. Nu er det også en god tid at give jorden kalk. Jeg spreder kalken på jorden, og stille og roligt vil den regne ned i vinterens løb. Kalken hæver jordens reaktionstal (pH-værdi). Henrådnende plantedele, eksempelvis fra komposten jeg spreder ud, har en tendens til at gøre jorden sur (lav pH-værdi), hvilket mange planter ikke trives ved. Kalk gør også jorden mindre tung og pløret. De steder hvor jorden skal være sur, for eksempel ved rhododendron og blåbær, kalker jeg ikke. Og græs trives fint i sur jord, så jeg ofrer ikke kalk på græsplænen.
Jeg sørger for at holde foderhuset til fuglene godt forsynet, gerne med to-tre dages mad, så jeg ikke er tvunget til at komme forbi, hvis nu vejret er dårligt en dag. Hvor meget fuglene spiser, varierer meget. Haven har er en mindre, fast bestand af rødhalse, blåmejser og musvitter, men det er begrænset, hvor meget de spiser. Og så er der en eller to store flokke på på tyve-tredive fugle - gråspurve iblandet enkelte skovspurve. Men disse flokke bevæger sig rundt i området og kan være helt væk fra min have i nogle dage for derpå at vende tilbage. Sådan en flok spurve kan hurtigt sætte en masse foder til livs.
Comments