20. juli. Det er blevet meget varmt nu. Jeg blev træt af at traske frem og tilbage med vandkanden, så jeg har rullet vandslangen ud. Jeg vander efterhånden alt undtagen græsplænen - det er forbudt at vande plæner i vores forening. Nogle ting skal vandes næsten hver dag, andre ting måske en gang om ugen. Jorden slår store revner, efterhånden som den tørrer ind. Man kan nemt tømme en vandkande ned i sådan en revne, uden det gør nogen forskel. Lige så meget jeg tilbage i februar undrede mig over, hvor alt vandet kom fra, undrer jeg mig nu over, hvor det forsvinder hen.
I fredags klippede jeg pilehækken igen, meget tidligere end jeg havde regnet med. Men den var på ingen tid vokset tredive centimeter. Heldigvis er det nemt arbejde. Takshækken trænger egentlig også, men de skriftkloge siger, at den først bør klippes igen til august, så jeg holder mig i skindet indtil da. Jeg slår stadig græs hver syvende dag. Visse steder er plænen begyndt at blive vissen og gulbrun af tørke, men den skal nok komme igen, når vi engang får regn.
Indtil det blev for varmt, fortsatte jeg også mit projekt med at lægge ny spagnum i surbundsbedene. Nu har rhododendronerne også fået et lag. Jeg mangler kun under tranebærrene.
Tæt på indgangen til haven har jeg et par kvadratmeter med kæmpejernurt - Verbena - og morgenfruer. Begge dele sår sig selv villigt. Kæmpejernurten sætter blå-violette blomster i en lille meters højde, mens morgenfruen sætter gul-orange blomster længere nede. Med god vilje kan det ligne Ukraines flag. Og selv om det er nærmest tilfældigt, at det ser sådan ud, kan jeg ikke lade være at blære mig med mit Ukraine-bed.
Comentários