top of page

Tilbagekomst


17. oktober. Lige så pludselig som de forsvandt, kom den store flok gråspurve tilbage. Præcis en uge efter, at de rejste bort. Måske har spurvene bare været på efterårsferie, eller også er det en anden flok, der har overtaget pladsen. Der er nogle få skovspurve med nu, ser det ud til. Under alle omstændigheder er mit forbrug af fuglefoder tilbage til det normale.


Endnu et stykke af det sydlige sternbræt på huset er rådnet igennem. Som før har jeg skrabet det allerværste af og dækket resten med lidt maling, men jeg har indset, at brættet skal skiftes meget snart, og jeg er begyndt at scoute i byggemarkederne i nærheden.




Comments


bottom of page