11. Juni. Græsset blev slået igen ottende juni. Det ser ud til, at jeg er havnet på et interval på seks dage. Venter jeg syv dage, bliver græsset alt for langt, synes jeg, og venter jeg mindre end seks dage, får jeg dårlig samvittighed over at slide unødigt på maskinen - og ikke mindst over at brænde for meget benzin af.
Jeg bruger temmelig præcis indholdet af en fem-liters benzindunk om året, og hvert år ved denne tid cykler jeg ned på nærmeste tankstation en kilometer eller så borte og fylder dunken. Selv med denne tids tårnhøje benzinpriser er det forbrug til at leve med.
Foruden min egen plæne slår jeg ofte græs på haveforeningens lille fællesplads, som ligger næsten lige op af mit havelod. Det tager kun få minutter. Og engang imellem hos en nabo, der kan være forhindret af eksempelvis sygdom eller rejse. I foreningen er vi flinke til at hjælpe hinanden i sådanne tilfælde, synes jeg.
Det varer ikke længe før jordbærrene modner. Og så skal jeg flytte fuglenettet fra rødbederne til jordbærrene. For få dage siden prøvede jeg forsøgsvis at fjerne nettet fra rødbederne, men det var for tidligt, for spurvene gik hurtigt i gang med at spise af rødbede-bladene, og nettet kom på igen efter få timer. Jeg overvejer lidt at enten købe et net mere, eller dele det eksisterende net i to, så jeg både kan dække rødbeder og jordbær.
I forbindelse med haveforeningens årlige fællesarbejdsdag - som var i dag - lykkedes det mig at klunse et cirka tre meter langt bræt fra den fælles affaldscontainer.
Jeg har lagt en række gamle brædder - med den smalle side nedad og holdt oprejst af små bambusspyd eller lignende - mellem fællesstien, der går forbi min have, og den hæk jeg har plantet ud mod samme sti. Det er primært for at forhindre, at for mange af de perlesten, som stien er belagt med, vandrer ind i min have - jeg har sten nok! Nåmen et af disse brædder var ved at være helt færdigt af råd, og så var det jo heldigt, at jeg fandt et nyt gammelt bræt til at erstatte det.
Comments