top of page

Staudeflyttedag

17. december. Efter den kolde start på måneden blev det efterhånden mildere igen. Det tynde snelag smeltede i løbet af et par dage, og efter en uges tid var frosten også gået af jorden. I begyndelsen af denne uge havde vi igen nogle halvkolde dage med temperaturer omkring frystepunktet, men nu er det blevet endda rigtig mildt med otte-ni plusgrader. Bemærkelsesværdigt nok er vejret i hele perioden fortsat med at være stort set tørt, og jorden er til at arbejde i igen for første gang i to måneder efter først alt regnvejret - kulminerende med oversvømmelsen - og siden frosten.


Det betød, at jeg i dag kunne jeg afslutte det hængeparti, jeg havde tilbage: at flytte den gule iris, der var ved at komme i klemme mellem solbruden og kæmpemjødurten. Irissen skulle flyttes omkring fem meter til den anden ende af statudebedet, hvor kæmpejernurten (verbenaen) måtte afgive en trediedel eller så af det areal, den vokser på.


Proceduren krævede hele tre trillebøre i brug samtidig. Haveforeningen har omkring seks trillebøre stående til fri afbenyttelse ved fællespladsen lige ved siden af min have, så det var intet problem.


Først skrællede jeg de øverste ti centimeter af jorden, hvor verbenaen stod, så jeg fik rødderne med og ikke mindst alle de frø, som planterne har kastet. Alt sammen kom op i trillebør nummer et.


Dernæst gravede jeg irissen op. Rodklumpen var temmelig stor og tung, så jeg måtte med spaden dele den i fire stykker for at kunne håndtere den. De kom op i trillebør nummer to.


Næste trin var at grave yderligere omkring tredive centimeter ned, hvor verbenaen havde stået. Jorden derfra kom op i trillebør nummer tre.


Så blev jorden med rødder og frø af verbenaen fra trillebør nummer et hældt ned i bunden af dette hul. I det nu knap så dybe hul plantede jeg omhyggeligt iris-rodklumperne fra trillebør nummer to. Og rundt omkring rodklumperne og i hullet, hvor irissen stod før, fordelte jeg den »rene« jord fra trillebør nummer tre.


Færdigt arbejde, det tog vel fem kvarter i alt. I betragning af, hvor længe jeg har måttet holde ufrivillig pause fra alt jordarbejde, gik det egentlig ganske let.


Irissen på sin nye plads.
Irissen på sin nye plads.

Hermed er kan jeg endelig anse sæsonen for afsluttet, kun et par dage før solhverv. Og jeg kan holde omkring seks ugers »ferie«, før næste sæson går i gang til februar. Jeg skal stadig give fuglene foder med et par dages mellemrum, så jeg vil være i haven hele vinteren. Måske bliver der lejlighed til at klippe nogle staudetoppe ned undervejs. Glædelig jul 🎄!

Comments


bottom of page