23. september. Stilhed før (efterårs)storm føles det som. Snart går det løs med rusk og løvfald, men lige nu er der bare en udefinérbar afventende følelse i luften i det lune solskin og den stille luft midt på dagen, som om alting holder vejret.
Jeg slår lidt græs, men ikke så ofte mere. På denne tid af året bliver duggen hængende i græsset langt op ad dagen, så det foregår om eftermiddagen nu. Og jeg klipper visne blomster af roserne, så de vil fortsætte med at blomstre, men i aftagende tempo selvfølgelig. Jeg høstede og syltede et par kilo rødbeder mere for et par dage siden, og jeg har plukket de formentlig sidste figner i år - syv eller otte blev det til i alt.
En jordbærplante, som var syg i sommer men tilsyneladende kom sig, blev pludselig syg og halvvissen igen. Jeg gravede den op: rødderne var næsten helt sygnet bort. Jeg erstattede planten med en af de udløbere jeg havde ladet stå, fra en af de raske planter. Hvis det er sygdommen rødmarv - jeg er ikke sikker - kan den godt smitte den nye plante, især fordi jeg ikke udskiftede jorden. Vi får se.
I dag begynder det astronomiske efterår, så jeg kan passende gøre foreløbig status på sæsonen.
Hvad gik (mest) godt:
Foderhuset til fugle er en stor succes. Jeg er begyndt at give afmålte doser foder, så fuglene ikke spiser mig fattig, men stadig så de får en stabil og forudsigelig mængde foder hver dag.
Jordbærhøsten var god, selv om to planter blev syge og senere måtte erstattes. Jeg er lidt spændt på, om sygdommen breder sig næste år.
Blåbærhøsten var også god. Det syntes fuglene vist også, de spiste i hvert fald de fleste.
Hvidløgene gav - som sædvanlig - god høst.
Takshækken mod stien, som jeg plantede sidste år, er generelt i god vækst. To taksplanter vokser af en eller anden grund meget langsommere end de andre, men det er bare en kuriositet. Muligvis er det noget genetisk.
Figentræet gav moden frugt for første gang og ser sundt ud.
Den uklippede hæk af kirsebær-laurbær, som jeg plantede for fem år siden, lukker nu fuldstændig af ind mod den uddannelsesinstitution, som er min nabo mod nord. Den giver også dejligt læ for den kolde nordenvind.
Rødbederne blev fine, selv om fuglene blev ved at spise af bladene, og jeg måtte have net på meget længere end normalt.
Det var rart at dyrke sorter af georginer, der ikke blev så høje, at de skulle bindes op.
Majsene blev meget flotte og gav god høst, men det er endnu ikke lykkedes at få fuglene til at interessere sig for majskolberne. Næste år kan det være, at jeg skal prøve med solsikker i stedet.
Alle roserne kom godt gennem vinteren og blomstrede fint. Sidste år var et helt overdådigt rosenår; i år har det været mere normalt. Ingen problemer med bladlus, dem tog spurvene i optrækket.
Klematis'en blomstrede uafbrudt hele sommeren igennem. Det er vist nyt.
Alle stauderne, som jeg flyttede i vinter, klarede det.
Efterafgrøden efter løgene - primært boghvede og honningurt - gav en fantastisk blomstring.
Rhododendron'erne både blomstrede og voksede godt.
Jeg var i det store og hele på forkant med ukrudtet.
Før tørken satte ind i anden halvdel af sommeren, var græsplænen ualmindelig flot og tæt.
Jeg fik endelig taget mig sammen til at genoprette det skæve lamelhegn.
Hvad gik mindre godt:
Løghøsten var skrækkelig på grund af løgskimmel.
Lupin er ikke god som dækafgrøde. Den dækker slet ikke nok til at holde ukrudtet nede.
Rækken af flensborgsten mellem plænen og bedet med blåbær m.v. er begyndt at vælte og skal sættes om.
Hverken-eller:
Middel snegle-år. Sneglehegnet holder stadig de fleste ude af køkkenhaven, men det bør også sættes om nu.
Vinteren sluttede særdeles regnfuldt, så de lave dele af haven stod under vand. Men planterne dér er udvalgt til at kunne tolerere det, så vandet gjorde ingen skade. Til gengæld var foråret temmelig tørt. Anden halvdel af sommeren var varm og meget tør. Jeg var flittig med at vande, så alting klarede sig, ser det ud til.
Som jeg skrev i juni, bør mindst ét sternbræt på huset egentlig udskiftes. Men det skulle ikke undre mig, om jeg udsætter det igen.
Comments