20. maj. Sol, mere sol og endnu mere sol. Langsomt stigende temperaturer til nu over tyve grader om eftermiddagen. Tidvis ret blæsende fra øst.
Jeg har sået rødbeder, fire ret tætte rækker, og de er ved at spire nu. Og lagt fuglenet over: rødbedespirer er gråspurvenes livret. Honningurten er også kommet op. Og jeg flytter stadig rundt på solsikker, nogle af dem forsvinder og andre får lov at stå af fuglene. Heldigvis er der nok at tage af; der kommer masser af solsikke-spirer i området, hvor jeg dyrkede solsikker sidste år. Men selvfølgelig ved jeg intet om, hvordan de kommer til at udvikle sig, når det er en blanding - måske endda krydsninger - af tre sorter.
Det varme vejr har betydet, at jeg har fjernet plastdugen over majsen. Så kunne jeg samtidig få fjernet de nøgensnegle, der gemte sig i det fugtige klima under dugen. Ud over sneglehegnet med dem!
Bortset fra det helt nysåede og nyplantede behøver jeg ikke vande på trods af det udtørrende vejr. Blot få centimeter nede er jorden stadig temmelig våd efter al vinterens regn og oversvømmelse.
Pilehækken skal klippes snart. Jeg plejer ellers at klippe den første gang omkring Grundlovsdag, men varmen har fået den til at vokse stærkt.
Status på skader efter vinterens regn og oversvømmelse, alle dem jeg husker:
Cirka de nederste to planter i rækken af høstanemoner langs huset er skrumpet ind, som var de små nyplantede planter, men de kommer langsomt igen.
Hele hækken af kirsebærlaurbær ser ud til at klare sig. Den nederste plante blev sat noget tilbage, men efter at have smidt en del blade, så bladmængden over jorden svarer til de overlevende rødder, er den nu i gang med en forsinket og formindsket blomstring.
Klematissen ved siden af vokser fint og breder sig op gennem naboens tjørnekrat.
Kæmpemjødurten elsker vand og har ikke taget skade, snarere tværtimod.
Pilehækken burde kunne klare vand, og generelt har den fuld fart på. En enkelt plante ser sløj ud, men det har næppe noget med vandet at gøre; den slags ser jeg også i normale år.
I takshækken er en enkelt plante ved at dø. Rødderne er åbenbart ødelagt, og med varmen visner plantens overjordiske dele nu. Sjovt nok var den ikke blandt den del af hækken, der stod under dybest vand - generelt synes de størst skader at være kommet på de planter, der stod lige i vandkanten. Om jeg køber en ny taks eller lader naboplanterne brede sig ind i hullet, venter jeg med at tage stilling til, til hele planten er visnet bort.
Figentræet er ved at springe ud, men enkelte grene kommer ikke. Det er nu meget normalt og næppe vandets skyld.
Jordbærplanterne har ikke taget synlig skade, og de amerikanske blåbær og tranebærrene har det også fint, de er jo sumpplanter. De fleste tyttebærplanter er væk, men de så faktisk heller ikke for sunde ud sidste år.
Solhatten overlever, men bliver en meget mindre staude i år. Eller faktisk to, for hele den midterste del af planten er væk - dértil gik vandet - så nu har jeg to små solhatte med måske en halv meters afstand.
En oversvømmet storkenæb er væk. En anden, som var over vandkanten, ser fin ud.
Iris'erne, som er moseplanter, har det som forventet glimrende.
Den sibiriske ædelgran sætter nye skud. Men de nederste grene, som var helt under vand, ser lidt trætte ud.
Bregnerne er åbenbart ligeglade med vandet og ser sunde ud.
Mange roser har fået problemer. Som jeg skrev sidst, har jeg allerede skiftet én rose ud, og to-tre af de tilbageværende hænger kun i med det yderste af neglene med enkelte ret sølle blade. Andre roser har måske en enkelt sund gren, og kun to roser ser helt upåvirkede ud.
På den nederste rhododendron overlever den nederste gren, bladene på grenen ser friske ud, og den sætter blomster. På de andre grene hænger bladene slapt ned, og blomsterknopperne visner. Jeg har ikke helt opgivet de andre grene - bladene er trods alt stadig nogelunde grønne - men jeg er ikke optimistisk. På den næste rhododendron er næsten alle blade faldet af, og jeg forventer ikke, at planten overlever. Enkelte blade er dog ikke helt indtørret, så hvem ved. Den sidste rhododendron var ikke oversvømmet på samme måde og har tilsyneladende ingen skade taget.
Jeg klipper de 100% døde planter eller dele af planter væk, efterhånden som de visner, så haven ser nogenlunde proper ud, samtidig med at alle ramte planter længst muligt får chancen for at overleve, hvis nu en skulle lykkes med pludselig at live op.
Hvis, som forventet, den midterste rhododendron dør, planlægger jeg at flytte figentræet til dens plads. For figentræet er i stigende grad ved at bliver klemt af kirsebærlaurbær-hækken bag den.
Комментарии