22. august. Majsplanterne har udført deres livsopgave - sat mange fine kolber - og begynder langsomt at visne. Af ren veneration vander jeg dem stadigvæk. De enårige sommerblomster, jeg såede i april, er næsten helt afblomstret nu. Men sensommerblomsterne - som solhat, solbrud, jernurt og georginer - er på deres højeste, og mange af roserne er på vej med endnu en blomstring.
Bedet med efterafgrøde er langsomt gået fra hvidt (boghvede) til blåt (honningurt), men det vil nok snart være afblomstret også. Måske vil jordkløveren i bunden nå at blomstre her i eftersommeren. Jeg havde ellers ikke regnet med, at den nåede det. Men august har jo været varm og solrig. Nedenstående billedserie viser udviklingen de sidste tre uger.
Opdateret 4. september med billeder af udviklingen siden - og så gider jeg ikke tage flere billeder af det bed 😊:
Især honningurt, solbrud og jernurt tiltrækker skarer af bier og sommerfugle.
Ved foderhuset har jeg foruden gråspurv, blåmejse og musvit nu også observeret rødhals og ringdue. Duen er alt for stor til at spise fra foderhuset, men der drysser jo altid lidt ned mellem græsset, som den kan finde. Musvitterne og blåmejserne flyver hver for sig jævnligt ned til foderhuset og henter for eksempel en solsikke-kerne, som de tager med tilbage til en høj tjørn eller rosenbusk, hvor de så spiser den. Omvendt kommer gråspurvene forbi i flokke på måske ti-tyve fugle, der slår sig ned på og under foderhuset i fem-ti minutter, mens de spiser på stedet.
Comments