7. maj. I dag såede jeg så rødbederne. Det er et par dage før, jeg egentlig havde planlagt, men det passede lige, og vejrudsigten ser fornuftig ud. Rødbeder, som vi kender dem, blev fremavlet i sydeuropa og skal sås sent, fordi et kuldechok kan får dem til at blomstre ("løbe i stok") i stedet for at danne de store rødder, vi spiser.
Bortset fra eventuelle efterafgrøder er det den sidste større såning i år.
Fremgangsmåden er ret ligetil. Efter jeg klargjorde bedet for nogle dage siden, har jeg ad et par omgange knust jordknolde i bedet med ydersiden af tænderne på riven og opsamlet de småsten, der blev ved med at dukke op.
I dag opmålte jeg til i alt seks rækker rødbeder: tre rækker på to meters længde i hvert af de to hævede felter, som bedet er opdelt i, og med tredive centimeter mellem rækkerne.
Med hakkejernet lavede jeg til hver række en cirka to centimeter dyb rille i jorden, og jeg lagde frøene i rillerne.
Rødbedefrø er såkaldte frønøgler. Det vil sige, at der kommer flere planter - ofte tre eller fire - fra hvert frø. Og derfor spiller det ikke den helt store rolle, hvor tæt man sår i første omgang, for der skal under alle omstændigheder udtyndes kraftigt senere, til fem-otte centimeter mellem planterne. Så jeg fordelte bare hele frøposen mellem de seks rækker, så bliver der i hvert fald planter nok at vælge imellem, når der skal udtyndes.
Jeg skrabede jorden tilbage i rillerne, og med ydersiden af rivens tænder trykkede jeg jorden i rækkerne til, så jorden sluttede tæt om frøene, og eventuelle resterende jordknolde i rækkerne knustes.
Så vandede jeg grundigt; to vandkander i alt.
Gråspurvene elsker at spise de små, nyspirede rødbedeplanter, så jeg afsluttede med at lægge et fuglenet hen over bedet, så de små planter kan få fred. Når planterne bliver større, taber fuglene smagen for dem. Det plejer at passe meget godt med, at jeg senere kan flytte fuglenettet direkte fra rødbedebedet til jordbærbedet.
Commenti