28. september. Det er stadig meget varmt for årstiden. I går eftermiddag sagde termometret femogtyve grader, og jeg svedte tran, da jeg slog græsset. I det mindste er myggene væk nu, så jeg kan arbejde i shorts og T-shirt. Jeg må også vande, især under træer og buske, hvor duggen ikke falder. Er det helligbrøde at sige, at jeg længes efter noget efterår?
Der er stadig de mere eller mindre daglige gøremål som græsslåning, lugning og fuglefodring, men ellers er haven ret statisk i denne tid. Så der er tid til lidt oprydning. For eksempel har jeg gjort rent i redekassen. Den sidder på det store ahorntræ, og barken på træet er i sommerens løb vokset ud omkring sømmet, som kassen hænger på, så den var helt umulig at få ned - i det mindste ved jeg nu, at den sidder godt fast inden vinterens storme. Derfor måtte jeg åbne kassen på stedet, og det var nu også let nok. Inde i kassen var den nydeligste musvit-rede lavet af strå, mos og noget der lignede uld. Musvit-ungerne har haft det rigtig lunt og hyggeligt! Man skal i øvrigt huske at bruge handsker og lange ærmer, når man gør redekasser rent, for der kan godt være lopper m.v. tilbage i reden.
I søndags havde foreningen fælles arbejdsdag. Dem har vi sædvanligvis to af om året, sent forår og tidligt efterår. Det er altid hyggeligt. Den største opgave denne gang var at køre nye perlesten ud på stierne. Der var bestilt omkring tre tons. Selv om der blev gjort en behjertet indsats for rationere stenene til de steder, der ikke fik så mange sten sidste gang, lykkedes det ikke heller rigtigt denne gang, og den ende af foreningen, der trængte mest, fik ikke ret mange sten. Sådan går det, når der er for mange kokke om maden. Oh well, vi må vel bare bestille flere perlesten til næste arbejdsdag til foråret.
Comments