26. juni. I dag skulle det være - jeg høstede alle løgene, undtagen hvidløgene.
Jeg kunne se, hvordan løgskimmelen sprang fra plante til plante, så jeg besluttede at høste, mens der stadig var et udbytte at få. I et normalt år ville jeg have ladet løgene stå en uge eller to endnu; det er i de sidste uger før toppene vælter, at løgene for alvor vokser i størrelse. Men det er der ikke noget at gøre ved; hellere små løg end måske slet ingen. Som jeg skrev forleden, regnede jeg med måske 50% af normal høst, og det passer vist nogenlunde, samlet set.
Skalotteløgene var de første, der viste symptomer, og de var også værst ramt. Her var det højst 20% af planterne der var nogenlunde raske, og de skalotteløg, der kunne høstes, var temmelig små.
Hvidløgene er tilsyneladende helt raske, så de får lov at vokse lidt endnu.
Løgene tog jeg med hjem, som de var. Der er et stort loftsrum i den ejendom, jeg bor i, hvor jeg har lagt løgene til tørre på en presenning. Om en måneds tid, når toppene er helt tørre, pudser jeg løgene af og tager de visne toppe og den smule jord, der hang fast på løgene, med tilbage og kommer i kompostbeholderen.
Hvis jeg skal dyrke løg næste år, må jeg huske, at det skal være i det modsatte hjørne af køkkenhaven. Og ikke at bruge min egen kompost dér. Så kan jeg muligvis undgå at bringe skimmelen videre til de nye løg.
Jeg kørte det tidligere løgbed igennem først med med kultivatoren, så med hakkejenet og sluttelig med riven, indtil alle rester af løgplanter, alt ukrudt og alle sten var fjernet. Så spredte jeg frø til efterafgrøde på stedet: en blanding af honningurt, boghvede og jordkløver. Endelig rev jeg frøene ned i jorden og vandede grundigt.
Honningurt dækker hurtigt jorden og løsner den til dels også med sine pælerødder. Dens blomster tiltrækker mange insekter, og den vil visne ved første frost. Boghvede, der ligeledes et etårig, hjælper med til at dække jorden. Jordkløver binder kvælstof i sine rødder og vil overvintre, så den skal graves ned til foråret.
Jeg havde travlt i dag. Før jeg høstede løgene, klippede jeg pilehækken igen. Den var begyndt at se noget sjusket ud. Det meste afklip rev jeg sammen og smed i kompostbeholderen, og da jeg slog græsset lige bagefter, fik plæneklipperen lov at findele resten.
Selv om jeg ikke gør andet for det end at slå græs, er græsplænen usædvanlig flot for tiden. Takket være den fugtige jordbund i haven lod plænen sig ikke mærke af forårets tørke, og de sidste par måneder har budt på en kombination af temperaturer, sol og regn, som åbenbart passer den godt.
Endelig plukkede jeg jordbær i dag - men det gør jeg jo næsten hver dag for tiden.
Comentarios