12. oktober. For et par dage side, fra dag til anden, forsvandt den store flok gråspurve fra området. Selv om gråspurve normalt ikke er trækfugle, overvintrer lige disse fugle åbenbart et andet sted. De andre fugle: blåmejser, musvitter, skaden, og hvad jeg formoder er en meget sky rødhals - jeg har kun set den på stor afstand - er der stadigvæk. Men mit forbrug af fuglefoder er gået mærkbart ned.
På sin vis startede næste sæson i køkkenhaven i dag: jeg plantede hvidløg. Det skal helst ske her midt i oktober, så planterne lige når at komme op af jorden, inden vinterkulden standser væksten.
Jeg planter en enkelt række hvidløgsfed, godt to meter lang, et veldrænet sted i køkkenhaven. For eksempel i udkanten af et af de hævede bede, hvor overskydende regnvand vil løbe ned i den omgivende grøft. Feddene kommer fra de hvidløg, som jeg høstede i juli. Jeg vælger de hvidløg, der har de største og sundeste fed. Jo større fed man planter, jo større hvidløg høster man.
I forhold til de kepaløg, man sætter om foråret, skal hvidløgsfeddene plantes lidt dybere i jorden, så de er helt dækket med en centimeter jord eller så. Og med lidt større afstand: omkring ti centimeter. Jeg sætter feddene i en række på jorden og graver dem dernæst ned enkeltvis med en planteske. Alternativt kan man lave en rende i jorden og sætte feddene i den. Til sidst vander jeg med vandkanden, så jorden pakker sig om feddene. Jorden er almindeligvis jævnt fugtig her om efteråret, så de skal næppe vandes igen før til foråret.
Hvis vinteren bliver meget kold, kan jeg dække de nyspirede hvidløg med lidt visne blade eller lignende, men for de hvidløg, jeg dyrker, er det normalt ikke nødvendigt - de er meget hårdføre.
Comments