4. oktober. Vejret er endelig blevet mere efterårsagtigt. Det er stadig lunt for årstiden med dagtemperaturer på omkring femten grader, men periodevis er det ret blæsende, og der er småregn eller byger af og til. Den seneste uge er der faldet omkring ti millimeter regn, ret jævnt fordelt over dagene. Så slet ikke som i midtjylland, hvor de fik flerdobbelt skybrud i går. Vejrprognosen for den næste uge er som forventeligt på denne årstid med en blanding af blæst, regn, sol og svingende men overordnet set langsomt faldende temperaturer.
Bygerne gør det lidt spændende at slå græs. På den ene side skal græsset helst nå at tørre nogenlunde efter enten nattens dug eller seneste byge, inden jeg klipper det. Men venter jeg for længe, kommer næste byge måske forbi og kuldkaster planerne. Og det er uforudsigeligt, hvornår bygerne rammer, selv for meteorologerne.
Der er mange umodne frugter på figentræet, men jeg tvivler efterhånden på, at de når at modne. Jeg har kun kunnet høste tre-fire figner i år, hvilket er det halve af sidste års høst på samme tid.
Jeg har luget under en af rhododendronerne, en Album Novum. Den har ikke så skyggende et bladhang som de andre rhododendronbuske, og græs og mælkebøtter derfor har kunnet etablere sig.
Ved foderhuset er der massevis af gråspurve, musvitter og blåmejser. Foruden ringduer, husskader og alliker, som er mindre velkomne. Solsortene er helt fraværende fra haven for tiden, og heller ikke rødhals eller gærdesmutte har jeg set for nylig.
Planerne for resten af efteråret er ikke så omfattende. Jeg skal have plantet hvidløg. Normalt gør jeg det midt i oktober, men hvis det milde vejr fortsætter, kan det være, at jeg venter til sidst på måneden. Jeg skal også have rettet op på sneglehegnet et par steder, hvor jordtrykket har skubbet det ud af lod. Det burde ikke være nødvendigt at sætte det helt om, som jeg gjorde sidste efterår. Nedfaldsbladene, som jeg river sammen på plænen, skal lægges i ud køkkenhaven som jorddække. Endelig skal jeg i staudebedet have flyttes en iris, som er ved at blive klemt mellem solbruden og kæmpemjødurten, der begge er ret høje. Men det bliver først, når toppene på alle tre stauder er visnet, hvilket vel varer en måneds tid endnu, mindst.
Comments