top of page

... når det hele det spirer og gror, og skægget vokser selv på mor

23. april. Tæt på skuret står en gammel, vild, og meget stor rosenbusk. Den blomstrer smukt én gang om året i juni. Jeg lader den i det store og hele passe sig selv, men et par af de ældste, tykke grene var døde siden sidste år, så dem klippede jeg af med ørnenæbbet og siden i mindre stykker. De fyldte en hel sæk, som kom på genbrugspladsen. De må snart udnævne mig til æres-kunde; for jeg må have været der omkring femten gange den seneste måned: jeg har hentet kompostmuld af mange omgange, jeg har hentet kompost-orm, og jeg har afleveret indsamlede sten, flere sække med haveaffald, brugt motorolie og gamle malerbøtter.

 

Vibeæg og tulipaner og perlehyacinter blomstrer nu, foruden mælkebøtter og tusindfryd i plænen. Den tidligste af mine rhododendron, Cunningham's White, er også ved at blomstre. Jeg omlagde staudebedet i vinters, og alle stauderne har overlevet flytningen og er godt på vej, men den ene storkenæb kun med enkelte skud.

 

I køkkenhaven er tingene så småt ved at komme op. Under plastdugen er de første majs spiret, lupinen er allerede ved at sætte andet hold blade, og løgene begynder at få grønne toppe. Frø-ukrudtet spirer selvfølgelig også, og jeg har lige luget staudebedet og rosenbedet systematisk. Ellers hiver jeg bare det ukrudt op, jeg lige gider bukke mig ned efter.

 


Comments


bottom of page