31. juli. Min gamle have er blevet vurderet af haveforeningens vurderings-udvalg og blev sat til salg i går. I vores forening fungerer det på den måde, at ledige haver først bliver slået op internt i foreningen i otte dage, og hvis ingen ønsker at bytte have, tilbydes den til dem på ventelisten, oppefra og ned. Personerne på ventelisten må gerne sige nej til en have, men kun tre gange, ellers ryger de af listen.
Der er ikke fri prisdannelse på haver i foreninger under Kolonihaveforbundet. Forbundet har en sæt af vurderingsregler, som nøje skal følges, og ved således at følge dem kommer vurderingsudvalget frem til en maksimumpris for haven. Man må gerne sælge for mindre end den pris, men aldrig for mere. Som regel går haverne til maksimumprisen, men engang imellem sker det, at det er svært at finde en køber, og prisen må forhandles ned. Sidst det skete i vores forening, var det fordi huset fik en skade kort efter vurderingen.
Mens jeg venter på at den gamle have bliver solgt, forsøger jeg at få et overblik over min nye have. Selv om den højst ligger hundrede meter fra den gamle, er mikroklimaet er helt anderledes med meget tør jord. Der står sommerblomster, buske og stauder - og ukrudt - i én stor pærevælling over det hele, føles det som. Hvad der er planlagt og hvad der er selvsået eller ukrudt er faktisk umuligt at sige, og jeg får en klaustrofobisk følelse, fordi der ingen åbne pletter er. Så det skal jeg have lavet om på. Når sæsonen er slut, og jeg får helbred til det, vil jeg rydde omtrent den midterste tredjedel til halvdel af haven, hvor der i dag mest vistnok er sommerblomster og så til foråret anlægge græsplæne dér.
Jeg har beskåret de buskroser og den kaprifolium, som vokser op ad huset, så man nogenlunde kan kigge ud, og fjernet nogle grene på et par mindre træer i skellet mod naboen, fordi grenene fejede hen over taget på huset. Jeg har også beskåret syltekirsebær-træet lidt, da enkelte grene ragede ud over haveforeningens sti.
Da jeg ikke er helt sikker på, hvad blandt alle planterne, der er planlagt, nøjes jeg med at at hive de planter op, som jeg er sikker på er ukrudt. Det er især snerler, svinemælk og gyldenris. Men dem er der nu også en del af.
Huset i haven er grundlæggende okay. Det trænger i nogen grad til maling, men kan godt klare en vinter mere uden. Et sted drypper det tilsyneladende ind; efter regnvejr er der en våd plet på gulvet. Jeg har undersøgt taget, som er af tagpap, og kommet noget tjæremasse i de sprækker, jeg lige kunne få øje på, men jeg er ikke sikker på, at jeg har fundet det kriminelle sted endnu: jeg har hældt spandevis af vand på taget, uden der skete noget, men efter næste regnvejr var pletten på gulvet der igen! Måske kommer vandet ind gennem væggen et sted? Jeg ender nok med at tage i haven en dag, hvor det regner, så jeg kan se utætheden ved selvsyn.
En god måde at finde mange af navnene på de planter, som man ikke kender, er app'en Seek til smartphone. Man peger bare med sit telefon-kamera på den plante, man vil have identificeret og går lidt rundt om planten imens, og inden man ved af det, får man navnet på planten. Seek bruger AI til det - som sikkert bruger strøm svarende til en mellemstor provinsby. Det virker ikke hver gang; nogle gange får man eksempelvis bare at vide, at det er en tokim-bladet plante, eller en plante af skærmblomst-familien. Men forbløffende ofte virker det.
Comentários