11. februar. Det har regnet meget de sidste dage, og de dele af haven, der ikke har et fald, er nu store vandpytter. Det er ikke usædvanligt; haven ligger ret lavt i terrænet og overfladevand løber ned gennem den højere oppe fra.
Da jeg overtog haven var det værre; tidligere lejere havde anlagt haven med vandrette bede i en form for terrassering, så i våde perioder lignede den nærmest rismarker. Jeg har mange steder genetableret en hældning, så vandet løber videre, men nogle steder vil der stadig stå vand.
Selv der, hvor der ikke står vand, er jorden gennemblødt og tåler ikke meget trafik, så haven får lov mest at passe sig selv. Der er alligevel ikke noget der haster; det jeg skulle nå i februar er nået.
Et enkelt sted kan jeg ved at grave lidt ud under græstørvene forholdsvis let lave lidt fald, så en mere af vandpytterne forsvinder. Det kan være jeg gør det her i weekenden.
Comments