16. juli. I den forløbne uge har vi haft temmelig omskifteligt vejr. Varme, regn, blæst med byger og så forfra igen. Faktisk har vi fået en del regn. Regnmåleren løb fuld undervejs, så jeg har ikke et præcist tal, men omkring fyrre millimeter nok ikke skudt helt forbi. Da jorden stadig var temmelig tør efter tørken i juni, har den ikke haft nogen problemer med at opsuge regnen. Og faktisk har vejret ikke virket udpræget regnfuldt. Nedbøren er faldet i løbet af nogle få timer i døgnet, måske hver anden dag, og ofte endda om natten. Og heldigvis ikke som de meget omtalte skybrud. Græsplænen er helt grøn igen nu, og det at vande er allerede et fjernt minde.
Ukrudtet har naturligvis også fået et boost af regnen. De fleste steder har jeg nu godt styr på det, men i felterne med hvede har det hele tiden været svært at luge, så dér kan jeg kun tage det allerværste. I dag hev jeg to fulde murerspande ukrudt op på de seks kvadratmeter, hvor der er sået hvede. Og det kan dårligt ses, at jeg har luget! Det store ukrudts-tryk dér skyldes dels, at jorden er gødet med min egnen kompost, som utvivlsomt indeholdt en del frø. Og dels at hveden står, hvor jeg sidste år såede blandede sommerblomster. Her kunne jeg ikke se, hvad der var ukrudt, og hvad der var blomster, så blomsterbedene fik stort set lov at passe sig selv - og ukrudtet kunne smide masser af frø. Det har været sjovt at dyrke hvede, men hvis jeg skal have korn igen næste år - og det håber jeg - skal jeg sørge for at dyrke det i ren jord. Eksempelvis varmebehandlet kompostjord fra genbrugspladsen.
Men hveden klarer sig endda. Et enkelt sted er en plet af den trampet ned af en kat, der har lagt sig på lur efter fuglene, men ellers står den fint, og udbyttet er ikke væsentligt forringet af alt ukrudtet, tror jeg. Så jeg er ikke helt dumpet som landmand.
Jeg har lige måttet fylde dunken med benzin til plæneklipperen op. Tretten måneder gik der siden sidste opfyldning, så jeg har brugt mindre end jeg plejer; normalt har en dunk rakt til max. tolv måneder. Det lavere forbrug skyldes dels to tørkeperioder, hvor græsvæksten næsten gik i stå: i juli-august sidste sommer og i maj-juni i år. Og dels skyldes det, at jeg sidste år lovede mig selv ikke at slå græs mere end én gang om ugen. Jeg har langt fra altid kunnet overholde løftet, men det er trods alt det, jeg stiler efter.
To af solsikkerne har nået 250 centimeters højde, men nu tror jeg altså også snart, at de stopper med at vokse og begynder at blomstre. Men det skrev jeg også, da de var 65 cm lavere!
Jordbærplanterne er så småt begyndt at komme sig ovenpå frugtsætningen, men de sætter indtil nu meget få udløbere, så det bliver nok sent på året, før jeg kan få nye planter.
Og sluttelig er blåbærrene snart modne og ser ud til at give et godt udbytte, som jeg så kan slås med solsorten om.
Comments