Kompost-dag

Kompost med kompost-orme.

5. februar. I dag er det endelig tørvejr. Og lørdag. Så det bliver årets kompost-dag. Komposten skal indtil videre ligge ovenpå jorden i køkkenhaven. Dér vil nattefrosten i den kommende tid forhåbentlig køre kål på de snegle-æg, som komposten med garanti indeholder. Samtidig vil den mørke kompost fange flere af solens stråler og være med til at opvarme jorden.

Hvad indeholder komposten?

Kompostbeholderen.

Hjemme i køkkenet har vi en kompost-spand stående. I den kommer vi alt frugt- og grøntsags-affald, undtagen skræller af citrusfrugter, for de er efter sigende sprøjtet med noget, som simpelthen vil slå komposten ihjel. Æggeskaller kommer også i spanden - kalken i dem modvirker, at komposten bliver for sur. Man skal ikke komme kødrester i komposten - dels lugter det, og dels kan det tiltrække rotter.

Indholdet af spanden tager jeg med til haven og tømmer over i havens kompostbeholder - ca. en gang om ugen, eller efter behov.

Fra haven kommer jeg det meste af det "bløde" affald i kompostbeholderen. Fx grønt hæk-afklip, noget græs-afklip - men man skal passe på, at græsset ikke klasker sammen til en tæt masse - og ukrudt, der er luget op - dog ikke, hvis det indeholder mange frø eller er af det slemme rod-ukrudt, fx skvalderkål eller agersnerle.

Udbringning af komposten

Indholdet af kompostbeholden efter toppen er taget af.

Jeg har i løbet af den sidste uge ryddet køkkenhaven for det jorddække - eksempelvis smågrene og blade - der har ligget der siden efteråret. Den del af jorddækket, der kan komme med i næste års kompost, har jeg stående i en sæk.

I dag starter jeg med at luge bedet for det værste ukrudt, der har overvintret - mest selvsået græs. Det kommer med i sækken med næste års kompost.

Herefter tager jeg hele toppen - alt over jordhøjde - af kompostbeholderen. Ca. den øverste halvdel af indholdet er ikke nok omsat endnu, så det lægger jeg midlertidigt til side i en trillebør.

Den omsatte del af komposten. Røret i midten er til at få luft ned i bunden af beholderen.

Den nederste halvdel er den omsatte kompost, der er næsten sort og har den herligste duft af skovbund. Den er fuld af beboere: Bænkebidere, skolopendre, et par snegle er der også. Men flest - og mest velkomne - er kompost-ormene. Det er en særlig art regnorme - brandorme - som trives i kompost og hjælper med at nedbryde det hurtigt og efterlader en næringsrig jord. Ormene vil ofte dukke op af sig selv, men man kan kickstarte "husdyrholdet" ved at hente orme

hos venner eller familie med en kompost-bunke eller -beholder. Nogle gange kan man også hente orme på genbrugspladsen.

Beholderen tømt. "Luftrøret" i midten fortsætter ca. en halv meter ned i jorden - her kan ormene overvintre i tilfælde af hård frost. Eller søge kølighed i stærk varme.

Den omsatte kompost lægger jeg ud i et tyndt lag - måske 2 cm - i køkkenhaven. Jeg sørger for at redde så mange af ormene som praktisk muligt ved at smide dem over i trillebøren til det, der skal tilbage i beholderen. Men en del af ormene vil ende i køkkenhaven. Solsorten står allerede ovre i rosenbedet og tripper for at komme til.

Der er aldrig nok kompost. Jeg plejer at have nok til omkring halvdelen af køkkenhaven. I det omfang jeg synes den mangler, kan resten af haven få kompostjord fra genbrugspladsen - min lokale plejer at tilbyde det omkring påske.

Efter beholderen er tømt, sætter jeg toppen på plads, og tømmer trillebør og sæk med "ny" kompost over i beholderen.

Komposten spredt ud i køkkenhaven.

Det er et møgbeskidt arbejde, så det forgår i gummistøvler og noget aflagt regntøj, som jeg har liggende til den slags. Det plejer at tage 2-3 timer i alt.