1. september. Stadigvæk nydeligt sensommervejr: tyve grader eller så midt på dagen, ikke meget vind og en blanding af sol og skyer og et par regnvejr, som passerede og gav godt tyve millimeter i alt. Alting er virkelig vådt af dug til langt op ad dagen.
Jeg har nået de ting, jeg planlagde. Jordbærplanternes udløbere var d. 28. august blevet store nok til, at jeg kunne tage elleve nye planter fra. Selv om jeg syntes, at det var sent på året, var det faktisk kun to-tre dage senere end sidste år.
Den første af de nye jordbærplanter erstattede den, der døde tidligt på sommeren af rødmarv. Som tidligere nævnt har jeg udskiftet jorden dér, og jeg har også hævet plantestedet lidt, så der ikke bliver så fugtigt.
De resterende ti planter brugte jeg til to nye rækker, hvor jordkløveren stod indtil for en uges tid siden. De nye rækker jordbærplanter erstatter de to ældste rækker fra sensommeren 2019. De var næsten holdt op med at give udbytte og burde egentlig være fjernet sidste år. I almindelighed giver jordbærplanter kun godt udbytte i tre år, herefter falder det stærkt. Så hvert år fjerner jeg en eller to rækker af de ældste jordbærplanter, og jeg planter et tilsvarende antal nye, så jeg altid har fem-seks rækker. For at forebygge sygdomme anlægger jeg de nye rækker jordbærplanter på steder, hvor der ikke har været dyrket jordbær i mange år. På den måde vandrer jordbærbedet langsomt rundt i køkkenhaven.
De udtjente jordbærplanter gravede jeg dybt ned: Planterne blev gravet op, og jorden under dem i yderligere et spadestiks dybde blev også gravet op og lagt til side. Så kom jordbærplanterne ned i bunden af hullerne med rødderne øverst, og jeg trampede lidt på dem, og endelig blev den tilsidelagte jord fyldt tilbage i hullerne. Det er nødvendigt. Hvis jeg bare havde vendt jordbærplanterne om uden at grave dem dybere ned, ville de have skudt frem af jorden igen. Og hvis jeg havde kommet planterne i kompostbeholderen, ville de begynde at vokse igen, når komposten bliver spredt ud til foråret. Faktisk har jeg oplevet, at jordbærplanter har overlevet to år i kompostbeholderen.
Sluttelig såede jeg efterafgrøde på stedet, serradel. Den serradel jeg såede i sidste uge, hvor kornet stod, er spiret. Sammen med en masse nye hvedeplanter fra de kerner, som blev spildt under høsten.
En af de næste dage vil jeg fjerne de udløbere, som jeg ikke fik brug for. Hvis man lader dem stå, vokser hele jordbærbedet hurtigt sammen til en øglerede af jordbærplanter, der intet særligt udbytte giver. Det er også en god lejlighed til at få luget grundigt i jordbærbedet. Nogle få udløbere, der ikke er i vejen, vil jeg lade stå som reserve-planter vinteren over, og til at give naboer der spørger, om de må få et par stiklinger.
Jeg fik givet den sidste rhododendron ny spagnum og fjernet det meste af fiberdugen under planten, da dugen ikke mere er nødvendig. Kun på nordsiden af planten var der en smule bar spagnum at se, så her lod jeg lidt fiberdug ligge.
Det nye sternbræt syntes jeg trængte til mere end den klatmaling, det fik, lige efter jeg satte det op i det tidlige forår, så det har jeg malet i dag. Også det nederste af rammen om det sydvendte vindue trængte og fik en omgang, nu jeg var i sving.
Også i dag målte jeg, præcis hvor høj den højeste solsikke er blevet med de nyeste sideskud, der stikker en smule højere op end den oprindelige blomst. 307 centimeter.
Fuglene har taget godt imod, at foderhuset blev stillet frem igen. I forhold til sidste år på samme tid er der flere musvitter. Tør man håbe på, at den øgede musvit-bestand skyldes kuldet fra min fuglekasse?
Comments