31. oktober. Anden halvdel af oktober har budt på klassisk efterårsvejr. Meget regn og meget blæsende dage. Men også nogle smukke dage med solskin og svag vind. Rigtig nattefrost har vi ikke haft endnu. Natten til d. 18. oktober var det nu tæt på. De yderste bladspidser på georginerne blev svedet, da de p.g.a. udstråling kom ned på frysepunktet. Men georginerne tog ikke mere skade, end at de stadig blomstrer. Det er der i det hele taget en del planter, der gør, indtil frosten en nat vil sætte en brat stopper for det. Efter første frost skal jeg have gravet georginernes knolde op. Jeg kan ikke selv gemme dem under de rigtige forhold, men en nabo i foreningen har tilbudt at opbevare dem mod at få del i »høsten«.
Den megen regn har gjort, at der står vand på græsset nederst i haven, og vejrudsigten for de næste dage ser ikke opmuntrende ud. Så måske har jeg slået græs for sidste gang i år, men jeg venter og ser et par uger mere, før jeg sætter græsslåmaskinen i vinterhi. Jeg er glad for, at jeg fik overstået de planlagte jordarbejder i første halvdel af oktober, for nu ville det hele gå til i mudder.
![En enkelt solsikkeplante sætter stadig nogle små, forpjuskede blomster](https://static.wixstatic.com/media/a1319c_266356c41873440e8e822e68443daa5f~mv2.jpeg/v1/fill/w_980,h_1307,al_c,q_85,usm_0.66_1.00_0.01,enc_auto/a1319c_266356c41873440e8e822e68443daa5f~mv2.jpeg)
Selv om de på grund af manglen på frost ikke var helt visne, klippede jeg staudetoppene af solbruden og kæmpemjødurten, som står i bedet ud mod stien, da blæsten fik deres lange stængler til at vælte ud over det hele. De ligger nu i køkkenhaven og holder fast på de blade, jeg river sammen.
Solsikkerne er underligt nok ikke væltet endnu, men musvitter og blåmejser vil snart have spist alle frøene, tror jeg. Også en bogfinke tror jeg, at jeg så i solsikkerne i sidste uge. Gærdesmutten ser jeg ret ofte nu. Solsortene ser ud til at være optaget af bærrene i tjørnekrattet.
Jeg har visse problemer med skader og krager ved foderhuset. Det lykkes for dem at hægte sig fast på foderhuset og spise af foderet og skræmme de mindre fugle væk. Og de gør stadig mere fremskredne forsøg på at hive de metal-ringe ud, som holder foderhusets tag på plads, så de kan bryde ind til foderet ovenfra. Om nødvendigt må jeg binde taget fast og måske i en periode stoppe med at fodre med de mejsekugler, som tilsyneladende er de store fugles livret.
Comments