3. august. Stadig knastørt. Når det endelig regner, falder der måske én millimeter, der under træer og buske slet ikke når jorden, før det er fordampet. Så jeg bruger stadig meget tid på at vande.
Klippede endelig takshækken i dag - i siderne. Den har endnu ikke nået den planlagte højde, så toppene rørte jeg ikke. Jeg var meget omhyggelig med at spænde en snor ud til at klippe efter, for da taks vokser relativt langsomt, ville en skæv klipning kunne ses til næste sommer. Også pilehækken fik en studsning nu jeg var i gang, selv om det kun er tre uger siden, at den blev klippet sidst, og den sikkert godt kunne have ventet et par uger endnu. Her var der ikke brug for snor; øjemål var fint nok. For pil vokser så hurtigt, at eventuelle fejl hurtigt bliver kamufleret af nye skud.
Forleden plukkede jeg lidt blåbær. Solsorten kiggede meget fornærmet på mig; den plejer at bruge en stor del af dagen siddende i blåbærbuskene og spise af bærrene.
Sensommerblomsterne er ved at være de dominerende nu: jernurt, solhat, solbrud, høstanemone, georginer. De fleste af mine roser er remonterende, det vil sige, at de enten vil blive ved at blomstre eller i det mindste begynde at blomstre igen efter en kort pause. Ikke så overdådigt som ved første blomstring lige efter midsommer, men stadigvæk fint. Især hvis man sørger for at fjerne de afblomstrede blomster, så kræfterne ikke skal bruges på at sætte frø.
Comentarios