28. februar. Selv efter flere dages sol er jorden er stadig lige våd. Jeg kan se, der løber vand ud af haven forneden, så der må vel også løbet noget ind foroven, måske under jordoverfladen. Hvad kan man gøre på sådan en dag? Når jorden er blød, er det nemt - eller nemmere i hvert fald - at luge mælkebøtter.
Jeg er ikke nogen stor hader af mælkebøtter. Så længe der stadig er noget græs imellem dem, synes jeg, at de egentlig pynter i græsplænen, når de blomster. Men de kommer også mange andre steder, hvor jeg ikke vil have dem. Hvis man bare prøver at fjerne mælkebøtter ved at hive i toppen eller hakker dem med hakkejernet, får man kun toppene med, og deres dybtgående pæle-rødder bliver siddende i jorden. Og ligesom med uhyret Hydra fra den græske myte, vil der fra pæleroden kommer ikke bare én ny top, men måske tre-fire nye.
Så pæleroden, eller i det mindste så meget af den som muligt, skal med op. Nogle gange, som nu, hvor jorden er blød nok, kan man stikke hånden ned omkring pæleroden og være heldig at få hele roden med op, når man hiver til. Men som regel knækker den bare i toppen.
Hvis man ikke kan grave rødderne op - det kan være svært, eksempelvis når mælkebøtterne står inde mellem stauderne - kan man stikke dem. Til det bruger man et mælkebøttejern.
Man stikker jernet ned langs plantens rod så langt man kan komme, og vipper derpå jernet bagover og støder til, så roden bliver i bedste fald helt løsnet eller i det mindste skåret over så langt nede, at mælkebøtten ikke kommer igen, forhåbentlig!
Toppen og den del af roden, man har fået løs, kan bare komme i kompostbeholderen. Men eventuelle frø eller blomster - som stadig kan modnes til frø - skal helst ikke i kompostbeholderen, så fjern disse først.
Comments