31. maj. Tørt og solrigt hver dag, og jeg vander jævnligt næsten alt undtagen græsplænen. Nu er det faktisk rart at have to vandkander; mens jeg vander med den ene, står den anden ved vandhanen og bliver fyldt op. Så går det hele lidt hurtigere, og jeg har ikke fundet det nødvendigt at tage haveslangen frem endnu. I det mindste gør det tørre vejr, at jeg næsten ikke ser snegle. Men jeg gør mig ingen illusioner: så snart vejret slår om til noget mere fugtigt, skal sneglene nok komme frem i massevis.
Jeg skrev sidst, at jeg håbede, at gråspurvene snart opdagede bladlusene i roserne. Det må spurvene have læst, for næste dag sad der fire-fem af dem og spiste løs. Dagen efter var bladlusene praktisk taget væk, og jeg regner ikke med at have større problemer med bladlus resten af året.
I går lugede jeg mellem rødbederne, igen. Kun en uge efter, at jeg sidst lugede, var der atter lige så meget ukrudt, og jeg måtte ned på knæ igen for at luge. Jeg ved ikke helt om jeg skal være imponeret over den voldsomme livskraft, som dette udstråler, eller jeg skal være irriteret over, hvor hurtigt ukrudtet kommer tilbage. Nok noget af hvert.
Hækken af pil nederst i haven skal klippes meget snart, måske allerede i morgen. Jeg havde håbet at kunne udskyde opgaven til hen mod midsommer, men det vokser hækken alt for hurtigt til.
Comments