2. februar. I dag var der solskin, milde temperaturer og svag vind, så jeg udnyttede de gode forhold til at tømme kompostbeholderen og lægge komposten ud i køkkenhaven.
Det var samme fremgangsmåde, som jeg skrev om sidste år. Som forberedelse havde jeg allerede i sidste uge kørt grenene fra jorddækket væk, og i går hev jeg de resterende, efterhånden godt smattede rødbeder op og rev bladene fra den nederste del af jorddækket sammen i det omfang, de ikke allerede var formuldede. Rødbederne og bladene kom i den »nye« kompost efter beholderen var tømt og sat på plads igen.
Komposten var fin, men der var sjovt nok ikke så mange store regnorme i den som sidste år. Måske var det frosten i december, der gjorde kål på en del af dem. For så vidt jeg husker, var der mange orme i beholderen i efteråret.
Men bænkebidere og andet småkravl var der masser af, så solsortene og gærdesmutten havde en fest, da komposten blev spredt ud i køkkenhaven. Jeg kan godt mærke, at jeg har fået flere fugle i haven, efter at jeg er begyndt at fodre dem. Især én solsort er meget tam og sprang rundt omkring mig i under en armslængdes afstand, mens jeg skovlede kompost.
Der var kompost nok til omkring halvdelen af køkkenhaven. Jordbærrene, som dækker en fjerdedel af arealet, skal alligevel ikke gødes før efter høst, og på den sidste fjerdedel overvintrer der jordkløver fra sidste års efterafgrøde, og den får lov at blive stående, i hvert fald indtil stykket kan få kompost fra genbrugspladsen om cirka to måneder.
For over ti år siden købte vi i Irma et lille juletræ i en potte, angiveligt en sibirisk ædelgran. Dengang havde jeg ikke kolonihave, så efter jul fik mine forældre træet til udplantning i deres rækkehus-have. Her trives træet, og det er blevet pænt stort nu. Det sætter mange grankogler, og nogle af frøene er spiret.
For halvandet år siden fik jeg således et lillebitte nyt grantræ med hjem i en potte. Jeg satte potten i et hjørne af køkkenhaven, delvis nedgravet, og det spæde grantræ har vokset sig større gennem to somre og er vel nu tyve centimeter højt. Så nu er det på tide, at det får sin egen plads.
I sidste uge anlagde jeg i græsplænen et lille cirkelformet bed på måske tres centimeter i diameter. Her skal træet plantes ud, når det begynder at blive forårsvejr, om en måneds tid måske. Det er en lidt fugtig del af haven, så jorden i midten af bedet bliver hævet en femten-tyve centimeter over plænen, så træet ikke står og sopper i våde perioder.
Comentários