![Det skæve tårn i Pisa](https://static.wixstatic.com/media/a1319c_9115e660e01d45539b84512ec9561d27~mv2.png/v1/fill/w_980,h_1470,al_c,q_90,usm_0.66_1.00_0.01,enc_auto/a1319c_9115e660e01d45539b84512ec9561d27~mv2.png)
7. februar. I en lille del af skellet mod min ene nabo står et oldgammelt lamel-hegn.
I al den tid jeg har haft min have, har hegnet hældt ind mod naboen. Det skyldes sandsynligvis, at terrænet hælder lidt samme vej, så stolperne bliver presset væk fra lodret af jordtrykket.
I dag syntes jeg, det måtte være nok.
Jeg gravede ud omkring stolperne - de var gravet omtrent 2 spadestik ned i jorden - og rykkede hegnet lidt frem og tilbage til det stod lodret igen, og fyldte jord ned omkring stolperne igen og trampede den fast. Ikke ret svært, men jorden var våd og pløret, så det blev jeg også, og jeg er godt træt i ryggen af det tunge arbejde.
Selv om det er gammelt, kan hegnet forhåbentlig holde et par år mere.
Comments