3. juni. Første hækklipning. I skellet i den lavest liggende side af haven deler jeg med naboen en cirka femten meter lang hæk - af pil. Piletræ ser man ikke ret ofte som hæk. Hækken blev plantet før min tid, men årsagen til at man valgte pil er sikkert, at stedet er meget fugtigt. I flere måneder hvert år kan der stå vand på jorden dér. Det er der ikke mange traditionelle hækplanter, der trives ved.
Pil vokser utroligt stærkt. Mindst en meter på en sommer, så for at hækken ikke skal stikke helt af, skal den klippes omtrent én gang om måneden fra nu og til sidst på sommeren, tre-fire gange i alt.
Kolonihaveforeningens regler siger, at hække må være op til en meter og fyrre, med tilladelse op til en meter og firs. Min nabo og jeg har fået tilladelse til 1,80. For nemheds skyld plejer jeg at klippe hækken ned til øjenhøjde, hvilket må være omtrent en meter og tres-halvfjerds for mit vedkommende.
Da en pilehæk hurtigt vokser til igen og er ret grov i udtrykket, behøver jeg ikke at klippe den særligt præcis. Og da skud af pil er bløde og nemme at klippe, går klipningen meget hurtigt med en batteridrevet hækkeklipper. Det tog faktisk længere tid at rive afklippet sammen bagefter.
Jeg benyttede også lejligheden til at fjerne - så godt som det nu kunne lade sig gøre - de allerværste skud af de andre planter, der har slået sig ned i hækken. Det er især humle, ahorn, tjørn og agersnerle.
Hæk-afklippet - med indslag af ovennævnte planter - var blødt nok til at at komme i kompostbeholderen.
I går slog jeg græs igen. Det lykkedes at vente syv dage! Det skyldes nu mest det regnfulde vejr den sidste uge; først i går var det nogenlunde tørvejr.
Skimmelangrebet i løgene ser ud til mest at gå ud over skalotteløgene, rødløgene er indtil nu angrebet i mindre grad og stuttgarterløgene i endnu mindre. Hvidløgene går vist fri.
Comments