top of page

Forårs-dualisme

  • Forfatters billede: Michael Krarup Nielsen
    Michael Krarup Nielsen
  • 31. mar. 2022
  • 1 min læsning

Opdateret: 23. okt. 2022


grønt græs
Grønt forårsgræs i den ene ende af haven ...

31. marts. Marts har slået flere rekorder med flest solskinstimer nogensinde målt i marts, og mindst nedbør. I min lavtliggende have er der dog langt til tørkeproblemer. Februar var stadig ekstraordinært våd, og fordampningen er endnu ret lille.


Men nætterne er nu blevet kolde igen med lidt frost, selvom solen varmer meget om dagen. Jeg besøgte haven her til morgen. I går faldt der lidt sne, hvor jeg bor, men hvor haveforeningen ligger, var det ikke kommet noget. Selvom det føles helt forkert, er det ikke usædvanligt med sne på denne årstid. Sidste år gik jeg og plantede hæk i et forrygende snevejr den femte april.


For en sikkerheds skyld tog jeg for et par dage siden de georgine-knolde, jeg har købt, hjem fra skuret i kolonihaven og har dem nu på loftet derhjemme. Selv om det er usandsynligt, at der skulle komme frost inde i skuret nu, vælger jeg det sikre.


hvidt græs
... og hvid vinter-rimfrost i den anden.

Nogle steder med læ og sol er græsset grønt og nu 15 cm højt, andre steder i skyggen var det her til morgen dækket af rimfrost og er overhovedet ikke begyndt at vokse.


Jeg var lige ved at tage plæneklipperen ud og slå græsset - bare dér hvor det var højt - men jeg besluttede at vente. Det ville også have været en underlig fornemmelse, tror jeg, at gå rundt i en temperatur tæt på frysepunktet og slå græs.

Comments


bottom of page