9. juli. En af de spændende ting ved at være haveejer er, at ikke to år er ens. Planter, der trives ét år gør det måske ikke helt så meget det næste. Til gengæld er der andre planter, som pludselig har et super-år. Jeg har allerede flere gange lovprist jordbærhøsten i år. Og i år er roserne flottere end sidste år. Til gengæld er der ikke så mange kæmpe-jernurt (Verbena), og kæmpe-mjødurten er en del lavere end de sidste år.
Forklaringen er som regel vejrmæssig. Jordbærrene og roserne har kunnet lide det varme og solrige vejr i maj-juni, og jeg har sørget for, at de ikke har manglet vand. For kæmpe-jernurtens vedkommende skyldes det nok, at sidste vinter var et my hårdere end den forrige, så ingen eller næsten ingen planter overvintrede. Og de nye planter, der spirede fra de frø, der lå i jorden fra sidste år, har måttet spire i konkurrence med hinanden og andre planter samme sted: morgenfruer, akelejer, m.fl.. Kæmpe-mjødurten trives bedst i fugtig jord, og da jeg ikke har været helt så flittig med at vande dér, har tørken gjort, at de blev mindre.
En anden grund til, at hver sæson er forskellig er, at jeg hvert år prøver at dyrke nogle nye ting. Sidste år dyrkede jeg majs, men dem var fuglene ikke interesseret i, så i år er det hvede og solsikker. Og selv om jeg dyrker georginer hvert år, at det for det meste andre sorter end året før.
Jordbærplanterne ser helt udkørte ud ovenpå den store høst. Jeg har givet dem godt med gødning og vand, så de forhåbentlig kommer sig og begynder at sætte udløbere. Jeg skal selv bruge fem-ti nye planter, alt efter om jeg anlægger én eller to nye rækker, og første nabo har allerede spurgt efter planter.
Græsplænen er rimelig pæn igen ovenpå tørken. Jeg klipper den fast hver syvende dag nu, som regel om fredagen. Tilbage i maj måtte jeg en overgang klippe den hver femte-sjette dag.
Takshækken havde bredt sig rigeligt ud over fælles-stien, så jeg blev nødt til at klippe sti-siden af hækken, selv om det egentlig først var planlagt til august.
Vejret i den forløbne uge var de første fire-fem dage præget af blæst med korte, kraftige byger. I alt kom der syv millimeter regn. Problemet med korte byger er, at meget af nedbøren bliver hængende i trækronerne og fordamper inden næste byge kommer, så næsten ingen nedbør når jorden. Under det store ahorn-træ har jeg derfor måttet vande. Blæsten gav mig nervøse trækninger, især med tanke på solsikkerne, der ikke er bundet op og i mellemtiden er blevet op til 220 centimeter høje. Alt gik dog vel; en fordel ved at ligge lavt i terrænet er, at blæsten ikke er så slem. Kun de allerværste vinterstorme når helt ned til mig med fuld styrke i vindstødene.
De sidste par dage har til gengæld været rolige, solrige og varme. Og i morgen er en ny koldfront varslet med skybrud visse uspecificerede steder.
Comentarios