19. november.
Efter flere uger med roligt, tørt og ret mildt vejr blev vejret mere klassisk novembervejr fra midten af måneden: Blæst, regn, byger. Periodevis med hagl og slud. I formiddags var der rimfrost på planterne og jorden og et tyndt lag is på nogle af vandpytterne. Dagfrost er det dog for tidligt på vinteren til.
Jeg kigger forbi haven med nogle dages mellemrum. Så længe jorden ikke er frossen og der ikke ligger sne, kan jeg stadig samle sten sammen og grave ukrudtsrødder op, så det bruger jeg lidt tid på. Ikke ret meget tid, for man begynder hurtigt at fryse. Jeg finder efterhånden kun få sten på det areal, jeg gravede tidligere på efteråret, men nærmest hegnet ud mod haveforeningens sti ligger der en del sten blandt stauderne, mest ærtesten fra stiens belægning, der er vandret ind i haven i årenes løb. Jeg fjerner et par nævefulde hver gang, jeg er forbi, så over lang tid skal det nok blive godt.
Hvidløgene, som jeg plantede for en måned siden, nåede lige at komme op af jorden, inden det vinterlige vejr satte ind. De vil fortsætte med at langsomt at vokse i milde perioder gennem hele vinteren. I den ellers ret triste november måned er det virkelig dejligt at se noget spire og vokse.
Der er kun en måned til solhverv nu, og solskinnet når ikke ned i størstedelen min have mere, da høje bygninger på den anden side af den offentlige vej forbi haveforeningen skygger for den lave sol omkring en måned på hver side af vintersolhverv. Nu er er solen på denne årstid jo alligevel ikke noget, der varmer jorden op, så det betyder ikke så meget, og i forhold til de haver i foreningen, der ligger direkte ud mod vejen, er jeg billigt sluppet.
Kommentare