14. maj. Vejret er klaret op, lidt blæsende i dag. I alt har vi fået små femogtyve millimeter regn i de forløbne fire dage. Det er en passende mængde. Jorden er jævnt fugtig uden på nogen måde at være pløret. Slog græs i formiddag; det er kun fem dage siden sidst, men i morgen er jeg ikke hjemme, og den friske vind havde tørret regn og dug bort fra græsstråene.
Rødbederne er begyndt at spire, de resterende georginer viser også livstegn, og den næste rhododendron er lige ved at blomstre. Nogle af mine kæmpe-jernurt - verbena - er begyndt at skyde fra roden. Det er et tegn på, at vinteren var mild. I bare moderat kolde vintre dør planterne helt, og man må vente på, at nye planter vokser frem fra de mange frø, som sidste års planter spredte omkring sig.
I bedet med blandede sommerblomster spirer der alt muligt. Hvad der er ukrudt og hvad det er sommerblomster, kan jeg ikke sige, så jeg lader det stort set passe sig selv. Men det plejer nu at blive meget godt alligevel.
Regnen har i alle bede fritlagt en masse småsten - inklusive skår af glas, keramik og porcelæn, små stykker slagger og uformelige rustklumper, der sikkert engang var søm og skruer. Det vidner om alt det affald, der blev kørt ud i området for hundrede år eller mere siden.
Jeg samlede så mange sten sammen, som jeg orkede. I almindelighed samler jeg alle sten op, der er større end cirka en centimeter på længste led, men det kommer lidt an på proveniensen. Eksempelvis glasskår samler jeg altid op uanset størrelse, mens natursten godt kan blive liggende lidt længere. De sten, jeg samler, smider jeg op i en hullet blikspand, jeg har stående i et hjørne. Når den er tilpas fyldt, hælder jeg stenene over i en gammel affaldspose eller lignende og tager dem med på genbrugspladsen. Jeg tømte blikspanden i dag: på bare en måned har jeg samlet mindst fem kilogram småsten.
Comentários