6. juni. Ingen regn, og ingen regn i sigte. Går jeg tur på en grussti i en park, bliver skoene helt hvide af støv. Jeg er begyndt at læse John Steinbecks roman Vredens Druer, så jeg får visse associationer til Dust Bowl i 1930'ernes USA. Heldigvis kan jeg jo vande, så alting skal nok klare sig i min have, hvis jeg bare er flittig. Græsplæner må vi ikke vande i vores haveforening, men græs kommer altid igen, selv efter den værste tørke. Modsat mange andre græsplæner er min lavtliggende plæne stadig ret grøn, men den vokser langsommere nu.
Jeg håndlugede mellem rødbederne igen for et par dage siden. Tredje lugning på to uger. For bare en uge efter forrige lugning var der lige så meget ukrudt igen. Jeg prøvede at være lidt mere grundig med lugningen denne gang. Der er stadig fuglenet over rødbedebedet. Selv med nettet over lykkes det gråspurvene at spise lidt af bladene: de modigste af fuglene lander simpelthen ovenpå nettet og pikker ned gennem netmaskerne.
De største solsikker er over halvfjerds centimeter høje nu.
Jeg klippede min side af pilehækken den 1. juni. Naboen klippede sin side et par dage senere, så hækken er rigtig nydelig at se på nu. Min side af bøgehækken mod min anden nabo klippede jeg i dag. Af årsager jeg ikke kender og ikke ser grund til at rode op i - måske en gammel nabostrid fra længe før både min nabo og jeg flyttede ind - er denne hæk plantet inde på naboens side af skellet, så jeg nøjes med at klippe den del af hækken, der vokser ud over skellet.
En af de to georgine-knolde, som jeg egentlig havde opgivet, er endelig spiret. Den anden knold mistede jeg tålmodigheden med, og jeg erstattede den med en, som jeg fik af et andet medlem af haveforeningen. Og denne knold spirede hurtigt: to dage efter jeg plantede den ud! Og det mest morsomme er, at det faktisk er en af mine egen georginer fra sidste år. For da jeg kan ikke vinteropbevare georgine-knolde selv, forærede jeg mine knolde væk i oktober. Og en af dem blev så foræret tilbage til mig nu. Således har jeg nu fire georginer som oprindelig planlagt.
Musvit-ungerne blev flyvefærdige og fløj fra redekassen en dag midt i sidste uge. Jeg så det ikke; en dag var musvitterne bare væk. Først var jeg bange for, om noget var galt, men jeg slog op, at fra udklækning til ungerne er flyvefærdige går der kun 18-20 dage, og det passer vist meget godt. Måske kommer der et nyt kuld senere på sommeren.
Comments