Skyer af candyfloss

9. juli. Egentlig er det en forholdsvis stille tid nu. Græsset skal selvfølgelig slås jævnligt, men det virker som om, at det vokser en smule langsommere nu end for et par uger siden. I går slog jeg det. Der var gået syv dage siden sidst, og uden at plænen virkede specielt sjusket. Rosenbedet, køkkenhaven og staudebedet skal også holdes luget, men igen virker det som om, tempoet er gået lidt ned. Jeg klipper de visne blomster af roserne - især de storblomstrende - så meget jeg orker. Det er ikke noget, man skal, men dels ser det mindre sjusket ud, og dels fremmer det udviklingen af nye blomster.

Vi har fået lidt regn og byger af og til. Ikke det store, men nok til at jeg næsten ikke behøver at vande. I meget tørre somre - som i 2018 - har jeg måttet finde slangen frem og bruge umådelig meget tid på at vande, i andre somre - som i 2016 eller 2017 - har det regnet så meget, at jeg blev drevet til fortvivlelsens rand af min oversvømmede have. Foreløbig har denne sommer ramt en behagelig mellemting.

Jeg gødede det meste af haven for en lille uges tid siden, med organiske gødningspiller. Rosengødning, surbundsgødning og allround-gødning, alt efter planterne. Nu jordbærhøsten er færdig, måtte jordbærplantene også få gødning. De ser også ret trætte ud oven på frugtsætningen, så det bekommer dem forhåbentlig vel. Næste - og årets sidste - gang gødning bliver cirka midt i august. Man skal ikke gøde senere end dér; det kan bare få planterne til at sætte nye skud, der ikke når at hærde inden nattefrost.

Kæmpemjødurt.

Mine kæmpemjødurt - Filipendula kam­tschatica - er ved at blomstre. Det er stauder, der bliver omkring to meter høje og sætter masser af lyserøde blomsterstande. Claus Dalby, tror jeg det var, har sammenlignet blomsterstandene med skyer af candyfloss. Kæmpemjødurt trives vældig godt i den fugtige jord i bunden af haven. Den er nem at dele og flytte, og den er yderst robust, når bare den ikke mangler vand. Den vokser så hurtigt, at jeg kan have en gruppe stående i græsplænen uden at bekymre mig om konkurrence fra græsset eller fra ukrudt. Kun agersnerlen kan følge med, så jeg river dens skud over, når de er klatret for højt op af kæmpemjødurtens stængler, og det er hurtigt klaret.