18. november. Jeg måtte bide i det sure æble, hælde lidt benzin på græsslåmaskinen igen og slå græsset endnu en gang. For det varme vejr fortsatte i første halvdel halvdel af november, og græsset blev bare længere og længere. Nu er vejret endelig blevet vinterkoldt, heldigvis vil jeg næsten sige.
Som hvert år på denne tid har jeg fejet taget på skuret rent for alt muligt, der er faldet ned på det i årets løb. Og endelig er jeg så småt begyndt at klippe visne staudetoppe ned. Nogle af de visne toppe er faktisk pæne og får lov at stå hele vinteren, men andre er bare et sørgeligt syn, så de bliver fjernet og lagt ud i køkkenhaven til at holde på de blade, jeg har revet sammen og smidt der.
Jeg har købt et nyt bræt til at erstatte det rådne sternbræt på skuret. Foreløbig ligger det hjemme på loftet, og jeg regner med at grunde og male det hjemmefra, så det kun skal pletmales lidt, efter det er kommet op - hen mod foråret måske. Et andet af sternbrædderne har det heller ikke alt for godt, og jeg går og vejer lidt frem og tilbage, om jeg skal skifte det også, eller om det kan holde et år mere. Foreløbig har jeg skruet det bedre fast på skuret, for det var tæt på at falde ned.
Comments